25.04.19 08:00

Tilfredsstillende årsresultat for Sikuki

Sikuki Nuuk Harbour A/S kom ud af 2017 med et overskud på 8,7 millioner kroner før skat

Sikuki Nuuk Harbour A/S har afholdt ordinær generalforsamling den 25. april 2019 i Nuuk. På generalforsamlingen blev årsrapporten for 2018 godkendt af ejeren, og bestyrelsen for selskabet blev genvalgt. 

Tilfredsstillende resultat 
Det økonomiske resultat for 2018 var et overskud på 8,7 millioner kroner før skat og 5,9 millioner kroner efter skat. I 2017 var resultat et overskud på 12,4 millioner kroner før skat og 8,5 millioner kroner efter skat. 

Bestyrelsen betegner resultatet som tilfredsstillende. 

Stærk infrastruktur 
2018, der er femte regnskabsår i Sikuki Nuuk Harbour A/S, har været det første hele år, hvor alle havnearealerne i Nuuk har været i brug, efter færdiggørelsen af den nye containerterminal på Qeqertanut i efteråret 2017. 

Havnens aktører har fået bedre plads og nye muligheder for udvikling og vækst. Det gamle havneområde er centrum for fiskeri og turisme, og der er frigjort arealer, der udlejes til virksomheder med behov for plads til oplagring. 

Årsrapport 2018 er tilgængelig her.